Accessories, der skal ses!

Valget af accessories er ret afgørende, når du skal sammensætte det fuldendte look. Her får du derfor en lille gennemgang af, hvad du skal kigge efter i din søgning efter moderigtige accessories.Hvis du elsker store, kraftige og bastante smykker, der kan ses på lang afstand, kommer du til at elske de nye trends inden for accessories. Nøgleordet er statement pieces, og det gælder lige fra brocher og armbånd til kæder og øreringe.Smykkerne i 2016 skal ikke blot være voluminiøse, de må også gerne være forarbejdet i tunge metaller. Især inden for halskæder begynder man at bevæge sig hen mod et ret industrielt look, hvor kæder virkelig er kæder, og hvor hængelåse bliver det fedeste vedhæng. Det er råt, det er cool, og (næsten) alle kan bære det.Ser man på øreringene, kan de nærmest ikke blive store nok. Er der tilføjet grafiske mønstre, kvaster og sten, eller vælger du de helt store hoops, er du trendy som bare pokker! Her kan du tage et visuelt kig på årets ørering-trends. Kombinerer du disse store chunky smykker med årets hitfarver, såsom fersken eller en pangfarve à la gul eller grøn, får du et mildest talt powerfuldt look, der på et splitsekund skaber en vaskeægte wauw-effekt.En anden ting, der måske lidt overraskende er på vej ind i varmen, er hårbøjlen. Hårbøjler i alle afskygninger samt diademer og store spænder er en af de tendenser, der er blevet spottet allerflest gange i de forskellige modeshows for årets forårsmode 2016.