Leder du efter ”the it-bag” anno 2016? Vi har et godt bud, hvis du går efter den lidt mere luksuriøse variant!Én af de tendenser, der hitter netop nu inden for tasketrenden, er minitasken, der fås i modeller som kameratasker, telefontasker og altså nu også som elefanttaske.Det er det spanske modehus, Loewe, der står bag den såkaldte Elephant Minibag, der fås i farverne sort, lyserød, orange, gul og brun. Elefanttasken hitter som aldrig før og kaldes for the it-bag netop nu. Tasken med de søde ører og den karakteriske snabel er fremstillet i læder, og taskens tre dele sys i hånden, hvorfor der ligger mange arbejdstimer bag hver eneste taske. Prisen ligger pt. på 890€, og den må derfor siges at høre under luksustaskerne. Men bedårende, det er den, og den skiller sig bestemt ud fra mængden!En anden fortolkning af elefanttasken kommer fra Kate Spade, hvis model går under betegnelsen.Strut Your Stuff Elephant. Også Valentino har anvendt elefanten som inspiration i deres Elephant Bucklebag. Bucklebags er i øvrigt også med på trendlisten i foråret 2016.Hvis du slet ikke er til elefanttasker, så kig efter tendenser som frynser, grafiske mønstre samt farverne rød, blå og gul, når du skal ud at finde din forårstaske anno 2016!