Det siges, at en god basisgarderobe spækket med kvalitet og neutrale farvevalg kan redde dig fra enhver tøjkrise. Det er også sandt, men der er også de anledninger, hvor det bare ikke føles nok at hoppe i de klassiske sorte jeans og en lækker hvid T-shirt med en smart jakke. Der mangler ligesom et eller andet.
Svaret er accessories!
De forskellige accesssories kan på et splitsekund gør hverdagslooket divaværdigt, ligesom det klassiske look med få greb kan få et moderigtigt preppytvist! Lad os f.eks. se på, hvad seler kan gøre for dit outfit.Først og fremmest: Seler fungerer både til kvinder og mænd. Som kvinde kan du med fordel vælge at lede bevidst efter et par selebukser, hvor selerne typisk er integrerede i bukserne. Selerne er med til at give bukserne det lille ekstra, og du kan både dresse dem op og ned. Vælger du et par sorte selebukser, kan du f.eks. tilføje en lækker hvid bluse og måske et par guldsmykker. Det giver dig et look, der både fungerer på arbejdspladsen og dansegulvet. Du kan imidlertid også vælge en mere casual bluse eller T-shirt, måske med naturprint og blomster, som er meget oppe i tiden. Det giver dig et ret feminint look, der fungerer i hverdagen. Sammensæt det eventuelt med et par søde ballerinasko.Som mand tror du måske ikke, at du har brug for accessories, men med et par blå jeans og en hvid T-shirt får du et virkelig sejt hipsterudtryk, hvis du kombinerer looket med et par sorte seler. Er du endnu modigere, går du naturligvis efter de mønstrede seler. Vil du dyrke det rendyrkede preppylook, tilsætter du naturligvis også en skøn butterfly, eventuelt sammen med en button down-skjorte eller en lækker blazer.Vil du have en guide til, hvordan du bærer dine seler på business-måden, kan du kigge med herNu er der kun én ting tilbage: På med selerne!